Siden sidst har en ministerrokade i Danmark givet os nye samarbejdspartnere i den danske regering. Således er Bertel Haarder flyttet til indenrigs- og sundhedsministeriet, så den for os så vigtige kontakt nu varetages af undervisningsminister Tina Nedergaard.

Vi takker Bertel Haarder for aldrig svigtende omhu og forståelse for det danske mindretals trivsel.

Indsatsen for den nu snart færdiggjorte Sydslesviglov bærer hans signatur; og vi er sikker på, at den nyudnævnte minister sammen med Folketingets partier og Seksmandsudvalget giver os rammer og mål for varetagelsen af arbejdet for dansk sprog og kultur i mindretallet. Formanden for Seksmandsudvalget følger lovforslaget tæt og har i høringsfasen ligeledes holdt tæt kontakt med mindretallet.

Ministeriets betænkning foreligger, så 2. behandling og 3. behandling af lovforslaget kan forventes gennemført i denne måned. Kim Andersen har ligeledes meddelt, at Seksmandsudvalget indkalder til et arbejdsseminar med Samrådets organisationer inklusive organisationernes bogholdere hhv. økonomichefer for de første sonderinger m.h.t. omsætningen af Sydslesviglovens intentioner for de kommende bevillinger til mindretallet.

Det forlyder, at der ikke er lagt op til større bevillingsændringer, og at de sydslesvigske organisationer fortsat er driftsansvarlige for deres respektive arbejdsområder. Budgetansøgninger vil fremover givet kræve stor gennemsigtighed med klare målsætninger for arbejdet og målopfyldelse ved regnskabsaflæggelsen. En øvelse, SSF har skærpet de senere år. Vort samarbejde med Friisk Foriining kan i øvrigt fortsætte som hidtil, selvom friserne ikke omfattes af Sydslesvigloven. Her fastholdes, at det danske mindretal er defineret i Bonn-erklæringen af 1955.

Det fremgår ligeledes af Uddannelsesudvalgets arbejde med Sydslesvigloven, at evt. nye tilskudsmodtagere herunder danske samarbejdspartnere, der vil forestå oplysningen om det danske mindretal i Danmark, vil være underlagt Sydslesvigudvalgets bevillingskompetence.

Netop oplysningen om det danske mindretal i Danmark var et vigtigt indslag i vort klausurmøde på Jaruplund Højskole. Her forelagde Grænseforeningen sine intentioner omkring folkeoplysende aktiviteter i Danmark finanseret via Sydslesvigbevillingen.

Selvom vi i princippet var enige om, at nye opgaver kræver øgede bevillinger, fik vi at vide, at Grænseforeningen også uden et rammeløft vil fastholde sin ansøgning om budgetmidler via Sydslesvigloven. Det tager vi til efterretning, men minder om, at formidlingen af det danske mindretals eksistensvilkår og selvforståelse kun har mening i et tæt samarbejde mellem det formidlede og formidleren.

Jeg ser derfor frem til det aftalte møde i Samrådet, hvor de sydslesvigske intentioner for formidlingen gerne skal finde samklang med Grænseforeningens indsats. Vi har brug for en bred og folkelig opbakning for mindretallets eksistens og synlighed i Danmark, men den skal netop være bred og folkelig; mindretallet er ikke tjent med at blive hverken en partisag eller et tidsbundet projekt.

Vi vil gerne være til nytte og bruges også i en dansk sammenhæng, men vi må i formidlingen kunne genkende os selv og føle, at vi er medborgere i det store danske folkelige fællesskab.

Hverken mere eller mindre!

Til det hører at fastholde prøvede og nære venskaber mellem distrikter og foreninger henover grænsen. De fungerende fadderskaber og venskabskredse med Grænseforeninger og Sydslesvigvenner over det ganske land er vigtige nærmenneskelige berøringsflader. Vi har brug for dem – og hvor de er gået tabt, må vi finde nye samarbejdspartnere for at fastholde forbindelsen til hele Danmark. Vor kommende foreningskonsulent vil foruden at skulle fremme kulturarbejdet i foreningen på tværs af distrikter og amter også skulle tage vare på nye og prøvede kontakter mellem Sydslesvig og Danmark. Foruden at hjælpe amter og distrikter med kulturarrangementer, bestyrelsesarbejde, info-blade og kursusvirksomhed, så vil konsulenten få til opgave at inspirere til samarbejde henover grænsen.

Synlighed i Danmark kræver solidt arbejde i Sydslesvig. Da vi evaluerede Sydslesvigsk Årbog forleden var ingen i tvivl om, at aktivitetsniveauet er særdeles højt blandt foreninger og organisationer. Årbogen fik fortjent ros og ikke mindst gode råd for yderligere forbedringer.

Det gælder også rammerne for vort landsmøde, hvor et aktuelt foreningsinitiativ får sin egen præsentation på landsmødet.

Til synligheden hører fortsat udvikling af KONTAKT, gerne suppleret med flere årlige kulturmagasiner, gerne i samarbejde med mindretallets organisationer. I den sammenhæng fastholder vi et tæt og koordineret samarbejde med SSW; og fortsætter den gode dialog med Skoleforeningen.

I samarbejde må vi udvikle gode kulturtilbud til skoler og børnehaver og forældrekredsene. Fællesprojekter styrker sammenholdet. Forretningsudvalget er parat til at gå vejen.

Det gælder også det praktiske samarbejde med SdU og Biblioteket, hvor de første forsøg med et tættere samarbejde omkring finans- og lønbogholderi er prøvet, og hvor et samarbejde inden for IT og bygningsadministration ønskes drøftet. Ting tager tid, men fornuftige fællesløsninger skal afprøves.

Det gælder også udviklingen af Danevirke Museum, der for tiden er ved at få en samarbejdsaftale med både Museum Sønderjylland og Stiftung Schloss Gottorf. Den sidste er især vigtig, når Danevirke sammen med Hedeby opnår status som Verdenskulturarv. Danevirke Museum vil forhåbentlig om et par år både være formidler af Nordeuropas største oldtidsminde og Danmarks gamle grænseværn. Det kræver samarbejde med de ovenfor nævnte aktører. Samtidig bliver museet det danske mindretals historiske hukommelse.

I det udadvendte arbejde har SSF sammen med SSW været til møde i Mindretalsrådet og forbundsindenrigsudvalgets samtalekreds i Berlin. Hovedtemaet var fortsat forbundsrepublikkens spagat mellem forbundsrepublikkens internationale forpligtelser og de enkelte landes overholdelse af de indgåede aftaler. Jeg kan ikke sige, vi fik rokket ved parlamentarikernes føderale selvforståelse; så vejen er fortsat at gøre Europarådet opmærksom på uoverensstemmelser mellem aftalte konventioner og opfyldelsen af samme.

Derimod var man åben over for at mindretallets politikstuderende på lige fod med tyske ansøgere kunne søge praktikpladser i forbundsdagen.

Også FUEFs økonomiske trængsler blev vendt uden resultat.

Alligevel forløb mødet positivt, idet der blandt parlamentarikerne var en til tider nysgerrig lydhørhed over for de fire mindretals anliggender suppleret med relevante spørgsmål – og med lovning om en seriøs efterbehandling af de forelagte emner.

Mødet var således en god optakt til det forestående møde med den nye forbundsindenrigsminister de Maiziére i påsken, der har ansvaret for Tysklands mindretal.

SSF har desuden været til møde med ministerpræsident Peter Harry Carstensen for drøftelser om ministerpræsidentens særlige fond, der også støtter mindretalsprojekter. Her var budskabet, at midlerne bliver færre.

Sidst er der kun at meddele, at vi sammen med SSW har holdt møde med SPD-landdagsgruppens nye mindretalsordfører Birte Pauls. Hun kender som bekendt vor verden indefra, og vi havde en venlig og positiv meningsudveksling. Blandt emnerne var Sydslesvigs positive medvirken til at gøre Sønderborg til kulturhovedstad samt at fremme medieudvekslingen henover grænsen. Blandt visionerne for fremtiden var en dansk-tysk tv-kanal i grænselandet.

Også i forhold til vor tyske nabo er mindretallets synlighed og medvirken til det fælles bedste det sikre grundlag for, at vi består og ikke bliver glemt. De kommende års smalhals og økonomiske stramninger vil også af os kræve mådehold og ubetinget fantasi for at fastholde fundamentet under vort arbejde.